Julehilsen fra Logopædisk Forum
v/ forkvinde Sanne Weisbjerg Vilstrup
Når denne julehilsen rammer jeres postkasse, har årets hjul igen drejet en omgang, og dagene begynder at blive længere – lyset vender tilbage.
På den faglige front, er det også tid til at sætte autosvar på computeren. Og det er tid til at parkere de specialpædagogiske og logopædiske opgaver, argumenter og løsningsforslag for en stund.
Det er blevet tid til at give hinanden og jer selv et julekram, og bekræfte jer selv og hinanden i, at I har gjort det godt. Hver dag I har mødt op, og været med til at gøre en forskel for lærerne pædagogerne, ledelserne, forældrene og ikke mindst børnene.
Det skal I have en kæmpe applaus for:
Det har været et efterår hvor I stort set i alle kommuner, har været vidende til store besparelser for det kommende år. Og i mange kommuner betyder det også besparelser på netop børne- og ungeområdet – vel vidende, at det kan vi ikke være bekendt over for vores næste generation. Særligt fordi at så mange børn og unge mistrives, hvilket gør, at netop børne- ungeområdet har behov for styrket indsats.
Som I sikkert husker var der i august et opråb fra 1000 psykologer i Politiken om børn og unges stigende mistrivsel, og i efteråret fulgte så et opråb og en demonstration i København fra 2300 lærere, pædagoger og medhjælper om, at rammer og vilkår er så pressede, at det får en indvirkning på børn og unges mentale sundhed.
Uagtet om det var opråbet fra psykologerne, lærerne eller pædagoger, så kan vi som profession selvfølgelig kun være enig i deres reaktion. Jeg kan blot undre mig over, hvorfor vi som professioner ikke har sørget for at reagere i fællesskab. For med en trivselskrise af dette format, så ville bekymringerne have lydt stærkere ved et fælles opråb!
Inden julefreden sænker sig, nåede Danmark også at blive bekendt med et nyt regeringsgrundlag og en ny regering. Vi er nu blevet bekendt med hvem, der i den næste periode skal sidde for bordenden af Børne- og Undervisnings Ministeriet, såvel som hvem der er ny uddannelses- og forskningsminister.
Det bliver spændende at høre hvad så Mattias Tesfaye og Christina Egelund vil byde ind med. I alt fald kan vi konstatere, at der nok skal blive mere fokus på praksisfaglighed, såvel som der på uddannelsesområdet er langt op til voldsomme og gennemgribende forandring, som har vidtrækkende konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne – hvilket ikke lyder så lykkeligt.
Og som man jo siger; julen er jo hjerternes fest, så vi har jo lov til at håbe på det bedste for fremtidens børn og unge.
Med disse ord vil jeg ønske jer en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
