Så blev det februar vi hilser velkommen, på samme vis, som vi for lidt mere end en måned siden, bød velkommen til et nytår – 2021.  Også kong vinter har vist sig, sådan rigtig for en gang skyld, og vi kan glæde os over, at det ganske land er pakket ind i det hvide ”stof”- smukt og længe siden sneen har fundet vej. Og lige om hjørnet venter en fortjent vinterferie – desuagtet, om det er uge 7 eller uge 8. Ja, det er et skønt syn med et hvide drys og sætter tanker i gang og om andet end kun, corona, corona, corona….

Det hvide fine lag dækker i øjeblikket skønt buske, træer, marker og plæner, og tænder også mit indre lys og varme finder vej og glæden melder sin ankomst, når solen rammen mit blege ansigt, på en af de mange gå turer. Ja, for gåturene er blevet dét, der er blevet måden at ses på, ses rigtig på, drikke kaffe på og får en smule social kontakt – vel og mærke i min boble! Jeg tænker I kan genkende det.

Og der er ingen tvivl om, at vi kan snart ikke mere. Dag ud og dag ind i snart et år, har vi vist, at vi som profession også mestrer vores fag via den virtuelle forbindelse – at kunne navigere igennem samfundets nye corona-frie kommunikation kanal. Og ingen tvivl om, den virtuelle tilgang er kommet for at blive, selvom det ikke kan erstatte de fysiske interventioner, observationer, iagttagelser, sparringer og vejledninger – for ikke at glemmer møderne, selvom der sikkert på mange arbejdspladser blandt jer kollegaer, er stillet spørgsmål ved, om der ikke kunne begrænses i mødekadencen, til fordel for vores virke i praksisfeltet?

Der er helt klart fordele og ulemper ved begge arbejdstilgange. Og en af de ulemper, som vi skal være meget opmærksomme på er, at det ikke bliver til alvorlige sager – hvad angår det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø. Og selvom jeg i sidste Klumme også satte lidt spot på arbejdsmiljøet, vil jeg gerne highlighte dette igen.

I Logopædisk Forum er vi godt bekendt med, at der er store forskelle fra kommune til kommune, hvordan retningslinjerne for arbejdsmiljø ser ud. Derfor skal der også lyde en opfordring herfra, til at I igennem jeres TR, AMR og MED-udvalget får sat arbejdsvilkår på dagsorden, så alle medlemmer og øvrige kollegaer kan være trygge ved at gå på arbejde qua risiko for corona smitte.

Vær også opmærksom på, at der siden den 1. november 2020 har bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø været gældende. Kontakt jeres TR for denne, som findes i Kredsudsendelse 091/2020. Det er også vigtigt at have øje for, at der også er fokus på det psykiske arbejdsmiljø f.eks. tyngden af arbejdsopgaver.  Også trivsel, er i denne tid væsentlig at have opmærksomhed for bliver italesat, og særligt nu hvor den daglige kontakt med kollegaerne ikke er så tilgængelig, og hvor fx ensomhed og stress- reaktioner er tegn som skal tages alvorligt.

I bestyrelsen har vi så småt taget hul på en drøftelse om professionens eksistensberettigelse på den lange bane og hvilke profiler, der ansættes i logopædstillinger i PPR. Dette ud fra den opmærksomhed, at vi kan erfaret, at der flere og flere steder ansættes andre profiler til at varetage den logopædiske opgaveløsning. Det er som sagt kun en første indledende drøftelse vi har haft, og vi vender tilbage til den ved de kommende bestyrelsesmøder. Derfor er det relevant, at høre fra jer om, hvordan det forholder sig i jeres kommuner. Skriv meget gerne til mig herom på: formand@logoforum.dk  Vi også ser tendenser på, at andre faggrupper uden den relevante uddannelse byder sig til, og har en mening om eks. ”kommunens sprogstrategi” – vel og mærke uden at invitere logopæder med ind i arbejdet, hører jeg også gerne fra jer, hvis det også er en tendens i nogle af jeres kommuner.

Vi ved, at ”sprog” har mange holdninger og meninger om, og det er væsentligt, at vi som de fagprofessionelle, inviteres med omkring bordet, når de væsentlige drøftelser og beslutninger omkring fx en sprogstrategi i kommunerne tages. Vi skal værne om logopædfaget, for der er fortsat behov for fagets kvalifikationer, som det højt specialiserede område som profession og I kollegaer dagligt varetager.

Såfremt vi ikke selv er opmærksomme på de slagsider der kan være på den lange bane, når der i det kommunale system, konstant bliver ”reduceret” i faget kerneopgaver: Intervention til de mest sårbare børn og unge med sprog og kommunikationsvanskelighed, hvem kan og skal så?

Jeg er på ingen måde imod vejledning og rådgivning til samarbejdspartnerne i skole og dagtilbud, såvel som et tættere samarbejde med forældre omkring interventionsforløb for barnet – og som de ansvarlige for barnet sproglige udvikling.

Jeg mener også, at det fortsat er væsentligt, ligeledes at have øje for, hvilket konsekvenser den kontekstuelle tilgang og udelukkende arbejde med fællesskaber eventuelt kan have på sigt. Og bliver det de børn og unge som hidtil har modtaget individuel intervention, som må betale prisen? Og kan arbejdet med læringsmiljøerne stå alene?

Det er langt fra sikkert, at det er en problematik – og hvad gør I jer af overvejelser på arbejdspladserne? Bestyrelsen i Logopædisk Forum hører gerne fra jer J

På falderebet af denne februar-klumme, ønskes I med først strofe, af Iben Krogdals’:  

Det lyser koldt i februar, en snarlig god vinterferie.

Det lyser koldt i februar

jeg går og trodser frosten

med støvlefór og længsel                                                                                                

efter nyheder i posten

min nabo syntes han er sløj

-det er han måske osse

man tærer meget på sig selv

når man skal vintertrodse