Hermed lige en ultrakort nyhedsmail med senest nyt om Vingsted 2023 og gratis medlemskurser.
Vingsted 2023
Nu er programmet til Vingsted 2023 på plads. Vi glæder os til at byde jer velkommen til et årskursus, hvor der er fokus på Viden-Praksis-Fællesskab.
Hvad kan du forvente:
Temaet for kurset er at belyse de underliggende sproglige processer ud fra begreber som DLD, verbal dyspraksi, fonologi, neuropsykologi.
Vi vil kaste et blik på sprogvurderingen som et redskab til indsamling af data omkring sprog herunder hvilken udsigelseskraft vurderingen kan bidrage med.
På baggrund af evalueringerne vil der komme et oplæg omkring stemmedannelse både teoretisk og praktisk.
Vi vil fokusere på konkrete logopædiske praksisformer, der styrker og udvikler sprog. Herunder vil betydningen af det koordineret tværfaglige samarbejde være centralt. Vi vil vise en vej til hvordan akademisk viden som forståelsesramme kan udmøntes i en konkret logopædisk praksis.
Afslutningsvis stiller vi skarpt på formidling, hvordan vi som logopæder kan have en opmærksomhed på formidlings aspekter. Hvilke overvejelser vi kan indtænke i den professionelle formidling.
Information og tilmelding www.logoforum.dk
Vi vil gerne, at du er med til at sprede det gode budskab, så her er et link til et program til Vingsted 2023 til udprint
Vi glæder os til at se dig.
Gratis medlemskurser
Det er fortsat muligt at tilmelde sig de gratis medlemskurser som afholdes tre forskellige steder i landet:
- Gode sprogmiljøer i dagtilbud og skole
- Selektiv mutisme set i et tværfagligt lys
Se hjemmesiden www.logoforum.dk
Vel mødt.
Venlig hilsen
Bestyrelsen Logopædisk Forum